Spring til indhold
Dansk English Deutsch Español Français Italiano Português Brasileira Chinese ةيبرعلا

KROKETREGLER

  1. Kroketportene stilles op som vist på tegningen til venstre.

  2. Kroketbanens størrelse indrettes efter forholdene. En udendørs bane kan f.ex måle 20 x 30 meter, men kan fint være større eller mindre.

  3. Der deltager 2, 3 eller 4 spillere. Hvis der er 4 spillere, er det sjovest at spille sammen 2 og 2.

  4. Kuglen placeres midt mellem startpind og første port. Spillerne slår efter tur kuglerne gennem portene, i rækkefølgen: Rød, blå, gul og sort.

  5. Når man passerer en port, opnås et ekstra slag, frislag.

  6. Rammer man en andens kugle kan man vælge mellem:

    1. 2 frislag. Spilleren placerer sin kugle et køllehoveds afstand fra den ramte kugle, hvorefter de 2 frislag tages.
    2. At krokere.

  7. Den, der udfører krokade, lægger sin kugle klods op ad den kugle, der blev ramt. Dernæst fastholder spilleren sin kugle med hånd eller fod og slår til den, således at den krokerede kugle skydes væk. Man kan også vælge at udføre løs krokade, dvs at man ikke fastholder sin egen kugle under slaget. Makkerens kugle må gerne krokeres. Efter krokade har man ret til et ekstra slag.

  8. Når spilleren har passeret port 10 uden at ramme startpinden, skal alle øvrige kugler krokeres, førend spilleren kan fuldende spillet ved at ramme startpinden.

  9. Hvis spilleren rammer startpinden før de øvrige kugler er krokerede, må spilleren rykke tilbage til port 8 og fortsætte derfra.

  10. Det gælder om at komme igennem banen med så få slag som muligt.
    Den, der bruger færrest slag, er vinder.

  11. Man kan også spille efter mere enkle regler, hvor krokade ikke er obligatorisk.